Hamp - Nordens bæredygtige bomuld
De seneste år har offentlige myndigheder, forskningsinstitutter og modebranchen støttet projekter om hamp. Formålet er at (gen)skabe industriarbejdspladser i Danmark og at se om hampen kan danne grundlag for en bæredygtig udvikling af Danish Design. Det har i givet fald lange udsigter, for der mangler maskiner til forarbejdningen og det hele kræver store investeringer. Men det ser faktisk allerede nu ud til at man kan optimere forarbejdningen. Så CO2-udslip bliver betydeligt mindre end for bomuld. Desværre bliver tøjet meget dyrt, hvis det skal sys i Danmark. Så det kommer til at kræve en hel del oplysning og markedsføring for at overbevise forbrugerne om at tøjet kan være både blødt, slidstærkt og smart samtidigt, så det også kan sælges.
Hampeplanten er meget nøjsom, den behøver ikke kunstgødning selvom den vokser det samme sted i flere år. Hampen bliver meget sjældent angrebet af svamp og skadedyr. Ukrudt bliver hurtigt kvalt mellem de høje stængler, som står tæt på markerne; derfor er der ikke grund til at sprøjte med pesticider. Af disse grunde er hampen i praksis økologisk dyrket. Og man bruger kun meget sjældent penge på at få den certificeret; certificering er mere en unødvendig omkostning end det er en vigtig oplysning til forbrugeren.
Dyrkning af Hamp
Hamp kan vokse fra ækvator til polarcirklen; der er især stor produktion i Kina og Europa (Frankrig, Rumænien, Ukraine, Tyskland, osv.). En hektar hamp producerer fibre svarende til 2-3 hektar bomuld. Og derfor udnytter hamp jorden bedre end bomuld. Plantens levedygtighed betyder endvidere, at man kan dyrke hampen i områder, som ikke er egnet til fødevarer. Hamp har også den fordel, at planten er utrolig nærende for jorden. Og derfor må den dyrkes på marker i bræklægningsperioder. Hamp og hør minder meget om hinanden som fibre, men hør har kortere fibre. Hampen bliver 2-4 meter høj, mens hør kun bliver 30-70 cm.; hør kan derfor blive kvalt af ukrudt. Derfor bruges pesticider oftere på hørmarker end på hampemarker.
Hampen behøver kun 1/5 af den vandmængde bomuld bruger. Og det bliver vigtigt efterhånden som det erkendes at vand er en begrænset ressource. Det er særligt problematisk at der dyrkes bomuld i områder, hvor folk mangler rent vand og plads til at dyrke fødevarer.
Teknologisk Institut har undersøgt hampens egenskaber
Teknologisk Institut har i 2015/16 undersøgt hampens egenskaber, bl.a. slidstyrke, antibakteriel effekt og UV-beskyttelse. Konklusionen lyder således: “Der er fundet klare tegn på at hamp er en god fiber som har potentiale til at erstatte f.eks. bomuld i flere forskellige tekstilprodukter. Hamp performer bedre end bomuld på flere parametre. Resultaterne viser at hamp har en mindre tendens til at krølle og en højere optagelse af fugtighed uden at den føles våd. Dette gør den bedre egnet til visse tekstilprodukter. Resultaterne viser også at hamp kan have en kølende effekt; en naturlig egenskab der også kan udnyttes til visse produkttyper. Hamp har desuden en større trækstyrke, og dermed kan der bruges mindre hamp til at opnå den samme styrke i metervaren sammenlignet med bomuld. Dette er en fordel ift. miljøet fordi det mindsker vores ressourceforbrug. Sidst, men ikke mindst, har hamp en højere vådstyrke end bomuld. Det er en fordel ved vask og pleje gennem hele produktets livscyklus. I forhold til egenskaber for lysægthed, slidstyrke og krymp performer hamp lige så godt som bomuld”.