Anmeldelse af Freyah Bike Pant fra Wild Rye

Freyah Bike Pants fra Wild Rye

Anmeldelse skrevet af Frida Holdt:

Bukserne er super behagelige at have på. De sidder godt og den høje talje gør at jeg ikke skiller på midten, og de bliver hvor de skal når jeg cykler. Jeg bevæger mig meget på cyklen, så det betyder meget at de ikke glider ned.

Freyah Bike pant har ikke et tight fit, men heller ikke et baggy fit. De sidder helt tilpas. Der er plads til både at have knæbeskyttere under og også et par leggings her hvor det er koldt. Det stretchy stof er godt når jeg cykler og det gør at jeg ikke er nervøs for om de revner når jeg bevæger mig meget i dem.

Jeg har haft dem på en kort tur i regnvejr. Jeg blev her overrasket over, hvor godt de holder vandet ude, selvom de kun er vandafvisende. Det er dejligt de kan holde lidt vand og smat ude når der er mudder og vandpytter på sporet, uden at blive klamme indvendige som regnbukser kan gøre. De er meget åndbare, og jeg glæder mig til også at kunne bruge dem når det bliver lidt varmere i vejret.

Buksernes egenskaber

Lommerne sidder anderledes end på andre bukser. De sidder ude på siden af benet og det virkede for mig lidt mærkeligt. Jeg troede det ville føles underligt, men det gør det slet ikke. Faktisk kan jeg slet ikke mærke der er noget i lommen. Og modsat almindelige lommer, er disse meget lettere at komme til. Især hvis jeg skal have en snack mens jeg cykler.                    

De bukser jeg har valgt er sorte, hvilket er ret praktisk hvis man som jeg godt kan lide at hoppe i vandpytter og køre i mudder. Men samtidig har de alligevel lidt farve der gør man skiller sig lidt ud fra mængden. På lynlåsene til lommerne, på anklerne og hen over lænden er der farve og mønster. Det synes jeg gør dem lidt mere feminine, og man kan få dem i flere flotte farver.

Ud over at bruge dem til at cykle i kan jeg godt lide at have dem på til hverdag. De føles lidt som hyggebukser men er pænere at have på. Så jeg kan både bruge dem i skolen og når jeg tager hjem til mine veninder.

Rigtig lækre bukser og i øjeblikket helt klart mine yndlings MTB bukser!


🤘 Frida

Hvis du vil læse mere om MTB bukserne fra Wild Rye eller se hvilke farver den findes i, så klik her Freyah Bike Pants

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart