MTB handsker fra Hestra
Hestra Bike Long Sr. er et par åndbare MTB handsker til alle former for mountainbike fra XC til Trail. Det er en let handske der gør sig godt i foråret og om sommeren.
Den er syet i Clarino, som er et syntetisk materiale med ruskindsfølelse, der giver et godt styrgreb. Samtidig er baghånden i ventileret mesh for top komfort på varme dage. Masser af gennemtænkte detaljer giver stor funktionalitet, når cykling bliver teknisk. For eksempel giver silikoneprintet på fingrene et forstærket greb, mens stødabsorberende gelpolstring på håndfladen bekæmper træthed og følelsesløshed. Og touchscreen-kompatible fingerspidser lader dig hurtigt tage et billede eller besvare telefonen uden at skulle tage handsken af. En alsidig cykelledsager, der giver beskyttelse mod tæt kontakt med terrænet, og oven i købet kan den maskinvaskes – praktisk efter en mudret eller svedig cykeltur. Fås også i en halvfinger version.
Hestra
Hestra har siden 1926 lavet handsker. Først til skovhuggere, så til skiløbere, og i dag har Hestra en handske til enhver tænkelig aktivitet. De ved efterhånden, hvad dine hænder har brug for.
En landmand laver handsker til skovhuggere og skiløbere
Hestra bliver grundlagt af den svenske landmand Martin Magnusson i 1936 i Småland i Sverige. Han starter med at lave holdbare læderhandsker til skovhuggere. Året efter bliver et skiområde etableret tæt på Småland med slalomløjper. Martin Magnusson får øjnene op for de mange skiløbere, som har brug for handsker, der holder deres hænder varme og beskyttet.
De professionelle elsker Hestra
Skiløber Anja Pärson holder fast i skistavene med sine Hestra-handsker. Hun er den første skiløber, som er blevet verdensmester i alle fem forskellige skidiscipliner. Også danske Annika Langvad har Hestra-handskerne på, når hun konkurrerer på sin mountainbike, ligesom den professionelle skiløber Seth Morrison. Hestra udvikler sine nye produkter i tæt samarbejde med de professionelle og ved, hvad de har brug for.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.